Projekt (och liknande) om modersmålsgrammatik

Här lägger vi in referenser till projekt som rör sig om grammatikdidaktik, särskilt med inriktning på modersmålsundervisning.

(För redaktörer: Om du vill redigera sidan, klicka på Redigera längst ned till höger och lägg till nya projekt i listan, med länk om möjligt. Klicka på Uppdatera för att publicera.)

Projektlista

Grammatik på lodrette flader

Mette Vedsgaard Christensen, VIA University College, Danmark (mvc@via.dk):

I dette aktionslæringsprojekt arbejder jeg sammen med dansklærere på to skoler i en mellemstor dansk kommune om at udvikle tænkende klasserum (Liljedahl, 2022) i grammatikundervisningen. Lærerne identificerer sproglige vidensområder, som skal løftes eller styrkes hos eleverne (fx tegnsætning eller forståelse for transitivitet) og sammen med dem udvikler og gennemfører jeg aktiviteter og forløb, der trækker på Dieleman og Coppens (2011) begreb om linguistic reasoning. Selve gennemførelsen af undervisningen sker i en ramme, der lægger op til mest mulig kommunikation mellem elever, fx som “lodrette flader” efter Liljedahl (2022). Eleverne skal således lære at tænke og argumentere lingvistisk om sproglige problemer med lingvistiske begreber.  I projektet indgår observationer fra undervisning, men også optagelser af elevers samtaler om løsning af lingvistiske problemer. 

Projektet er en intervention blandt flere i et større aktionslærings- og skoleudviklingsprojekt finansieret af Mærsk-fonden med titlen Alle i Uddannelse 2.0: https://www.apmollerfonde.dk/folkeskoledonationen/ 

Projektdeltagere er lærere, ledere og konsulent fra to skoler i en dansk kommune, samt undervisere i dansk, dansk som andetsprog og matematik fra læreruddannelsen i VIA, Aarhus.

We-projektet (Writing Education)

Vi undersøger de specifikke sammenhænge mellem elevers skrivefærdigheder og deres metasproglige viden. Vi undersøger brugen af metasprog i skriveundervisningen (klassesamtaler – observationer af undervisning) og i gruppeaktiviteter i forbindelse med skrivningen. Vi interviewer elever om deres tekster og beder dem tale om deres tekst, deres sproglige valg og især begrundelserne herfor. Vi indsamler data i forbindelse med skriveforløb i tre (måske fire) 5. og 8. klasser. I projektet undersøger vi også tekstkvalitet i elevernes tekster (et ph.d.-projekt). Vi er særligt interesserede i elevernes sproglige valg og begrundelser herfor. Den teoretiske ramme finder vi hos Myhill og kolleger (fx 2012) men også hos Folkerud og af Geijerstam (2020).

Projektdeltagere: Kristine Kabel, DPU, Aarhus Universitet, Marie Dahl Rasmussen, Københavns Professionshøjskole og DPU, Aarhus Universitet og Lise Olsen, DPU, Aarhus Universitet (ph.d.-studerende).

Projektet er finansieret af Carlsbergfondet: https://www.carlsbergfondet.dk/en/Forskningsaktiviteter/Bevillingsstatistik/Bevillingsoversigt/CF21_0509_Kristine-Kabel 

Webbplats byggd med WordPress.com.

Designa en webbplats som denna med WordPress.com
Kom igång